Tjekliste: 5 ting du skal huske ved ny virksomhed

Står du overfor registrering af en ny virksomhed?

Erfarne iværksættere kender alle punkterne på listen herunder.

Men er det din første eller anden gang, så brug 5 minutter på at læse 5 ting, du kan gøre nu, og som har potentiale til at spare dig mange penge fremover:

Domænenavne i alle lande

web-845803_640

Du har sikkert købt virksomhedens navn som et .dk-domæne hos DK-Hostmaster eller en af de mange danske registranter.

Men nøjes ikke med det danske domæne.

Er der bare den mindste chance for, at din virksomhed skal til udlandet en dag, så køb med det samme også .com, .se og andre vigtige domæner.

Du risikerer ellers, at domænehajer tager domænet – og det kan blive dyrt at få det igen, hvis det da overhovedet kan lade sig gøre.

Det er meget nemmere blot at beskytte domænenavnet fra starten af.

Varemærkebeskyttelse

Er dit virksomhedsnavn – eller produktets navn – et, du ønsker at beskytte mod konkurrenters brug?

Og er du sikker på, om du overhovedet må kalde dit produkt det?

Med en advokat kan du ansøge om en varemærkebeskyttelse i Danmark. Det forhindrer konkurrenter i at bruge dit navn, logo og lignende til deres egne produkter. Selv hvis du ikke har noget at beskytte, bør du dog alliere dig med en advokat for at tjekke, at dit eget navn ikke er i strid med et registreret varmærke. Det er væsentligt nemmere end senere at skulle skifte navn og ”rebrande” din virksomhed.

Træk løn ud rigtigt

Har du stiftet et selskab (iværksætterselskab, anpartsselskab, aktieselskab), må du ikke blot overføre penge fra virksomhedens konto til din egen private. Det må du til gengæld gerne, hvis du har enten en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, fordi at dette teknisk er en forlængelse af dig selv.

Du skal trække løn ud med en lønseddel ad den formelle vej.

Det tager lidt længere tid. Men når du gør det rigtigt, så får du ikke et skattesmæk om et par år til gengæld.

Fravælg revision

calculator-385506_640

Indtil du har en tocifret millionomsætning og en række fuldtidsmedarbejdere, har du mulighed for at fravælge tvungen revision ved stiftelse af din virksomhed.

Du kan stadig vælge revision til. Men hvis du ikke fjerner tvungen revision, kan du ikke vælge den fra.

At få udarbejdet et årsregnskab koster almindeligvis fra 10.000 kroner og opefter. Hvis du har revisionspligt, bliver det beløb dog hurtigt dobbelt så højt, fordi at revisoren skal lave flere tjek af dit regnskab og opfylde flere formelle regnskaber.

Til gengæld har du et mere troværdigt regnskab, hvis du ønsker at låne penge i banken eller modtage investering til din virksomhed.

Få et advisory board

Hvis du kun gør én ting fra denne liste, så lad det være dette punkt:

Et advisory board har til formål at hjælpe dig og din virksomhed. Det er dygtige mennesker, der har erfaring inden for forskellige områder af erhvervslivets mange facetter – konsulenter, revisorer, advokater, iværksættere og meget mere.

Dit advisory board sammensættes af nogle forskellige personligheder. I mødes måske en gang i kvartalet. Her ser I på, hvor virksomheden er lige nu, og hvor den er på vej hen. Du får friske øjne på din virksomhed fra mennesker, der ønsker dig det bedste. Du kan være heldig at finde et advisory board, der gør det gratis og for udviklingens skyld. Det er dog også en mulighed at betale dem eksempelvis en procentdel af overskuddet i et givent år for yderligere et øge deres incitament til at hjælpe dig og din nye virksomhed.

Held og lykke!

admin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *